 |
 |
|
 |
 |
Fortælling for børn.
Jeg fortæller for alle børn . Der er ingen aldersgrænse. En typisk fortællestund varer mellem 30 og 40 minutter, men jeg afpasser tiden og fortællingerne efter den aktuelle børnegruppe. Børnene inddrages i fortællingen i det omfang det falder naturligt i den aktuelle forestilling. På en levende og medrivende måde fortæller jeg med både stemme og krop. Ved fortællinger for de yngste ifører jeg mig desuden min særlige fortællekjole og mine gyldne fortællesko. Kun børn forstår sig på den slags! Jeg fortæller fra hjertet og er således ikke låst fast af at skulle holde en bog eller en tekst i hænderne. Det giver mig bevægelsesfrihed og det giver fortællingen et særligt liv.
|
|
 |